Hvad er Small Living?

Clei Swing Sofa

Small Living er et paraply begreb som beskriver alt lige fra Tiny Houses til små lejligheder og alt derimellem. Oftest vil det blive brugt om projekter som stræber efter at udnytte pladsen bedre. Det handler derfor ikke nødvendigvis om minimalisme, selvom dette også er indfattet i begrebet, men ofte om hvordan får vi pakket hverdagens goder ned i en mindre pakke. For at opnå dette er man nødt til at være lidt ekstra kreativ i indretningen af boligen. Dette kunne bla. være ved hjælp af multifunktionelle møbler eller ved at dele rummet op med rumdelere. Men hvorfor er dette vigtigt?

Hvorfor er fokus på Small Living vigtigt?

I takt med den stigende urbanisering har priserne for at bo centralt steget i samme grad. Højere priser betyder at flere vælger mindre lejligheder, da det er alt hvad de har råd til. Dette gælder især unge og studerende som gerne vil tættere på deres uddannelses steder og i det hele taget gerne vil have en finger på pulsen. Der er ikke noget som tyder på at denne trend er ved at vende, hvilket betyder at mængden af folk som bor småt fortsat vil stige. Dette kan betyde at folk ikke trives optimalt, da de kan have følelsen af at de ikke har plads til at udfolde sig. Et fokus på Small Living kan ændre dette begrænsende mindset og erstatte det med et som har fokus på at fikse problemerne.

I den vestlige verden er dette problem ikke ligeså slemt som andre steder i verden. Men hvis de smarte løsninger er for dyre her, så er det kun mere urealistisk at forvente implementeringen af dem i de mindre heldige dele af verdenen. Eksempelvis vil en seng/sofa/hylde kombi fra Clei, som den på billedet ovenfor, koste lige godt 50.000kr. Hvis man med fokus på Small Living kan ændre normen for hvad en seng er og ser ud, kan efterspørgslen på disse kreative løsninger stige. Højere efterspørgsel betyder lavere priser. I vesten kan det betyde at livskvaliteten kan stige for dem som bor småt, men i andre dele af verdenen kunne det være forskellen på forfærdelige levevilkår og en overkommelig hverdag.

Det er til gengæld ikke kun folk som bor småt som kunne tage brug af disse smartere løsninger til indretningen. Folk som bor i hus kan udnytte gæsteværelset, børneværelset eller et hvilket som helst andet et rum bedre ved at gøre dem multifunktionelle.

Hvad med Tiny Houses?

Hvor kommer Tiny Houses ind i snakken om en løsning på urbanisering tænker du sikkert. Der er ikke nogen tvivl om at de ikke vil fungere som en erstatning til lejligheder inde i byen. Dette betyder til gengæld ikke at de ikke kan være et svar på et af symptomerne skabt af den samme udvikling. Det er ikke kun lejligheder som er blevet dyre, men huspriser generelt. Et Tiny House kan betyde mere frihed for dem som kan acceptere det minimalistiske alternativ til et almindeligt hus. Selvom konstruktionen af et Tiny House ikke er et billigt projekt, er prisen tilpas lav til at mange kan bygge og flytte ind uden at lægge sig i massiv gæld. Dette betyder flere penge mellem hænderne for samme arbejdsindsats, hvorfra den ekstra frihed kommer. Modsat lejligheder er der som regel mindre plads at udfolde sig på, hvilket betyder at man kan finde nogle ret kreative løsninger i Tiny Houses. Principperne samt filosofien bag løsningerne taget i brug her kan dog godt tages i brug til bedre udnyttelse af lejligheder.

Kort opsummering af hvorfor fokus på small living er vigtigt

  • Øge livskvaliteten for dem som allerede bor småt
  • Smarte løsninger er på nuværende tidspunkt relativt dyre
  • Alle kan gavne af et bedre udnyttet rum
  • Fokus på minimalisme kan give finansiel frihed

Hvor kommer Small-Living.dk ind i billedet?

Small Living vil fungerer som et samlingspunkt for alt indenfor området, hvor man kan finde; inspiration til indretning, lære om nye produkter, tips og tricks, gør det selv og alt derimellem. Håbet er at dette vil tænde gnisten hos flere, så efterspørgslen på smartere løsninger vil stige. Dette er nødvendigt da de bedste løsninger på markedet samtidigt også er noget af det dyreste. Flere spillere skal ind på markedet, især de store såsom IKEA, de gode nyheder er at IKEA allerede har fokus på de her ting og har indgået samarbejde med virksomheder såsom Ori Living.

Udover inspiration vil du senere kunne finde information om Tiny Houses, hvad koster de, hvad er processen, hvilke regler skal man overholde osv.

Interviews med folk som bor småt, har smarte løsninger eller som bor i Tiny House.

Tak fordi du læste med.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *